Fra arbejderkvarter til multikulturel bydel
I løbet af de seneste årtier har Nørrebro, også kendt som København N, udviklet sig fra at være et klassisk arbejderkvarter til en af Københavns hotteste bydele, der giver Vesterbro kamp til stregen om byens hipstertitel. Området har dog ikke mistet sin kant – det er stadig mangfoldigt, farverigt og ofte med et multikulturelt mix.
Her finder man trendy barer og fashionable designerbutikker side om side med traditionelle bodegaer og små kebabsteder. På Assistens Kirkegården, der ligger næsten nabo til Harboekollegiet, kan du besøge gravene af berømte danskere, som fx HC Andersen og filosoffen Søren Kirkegaard. Ellers kan du bare bruge området som park og slå dig ned med en picnickurv i det grønne.